POMMERY LES CLOS POMPADOUR 2004 MAGNUM
TOPVINEN FRA POMMERY
Den helt specielle cuvée, Les Clos Pompadour, er en ekstraordinær champagne, der er produceret af druerne Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier.
Kældermesteren Clément Pierlot kontrollerer hvert trin i vinfremstillingen for at opnå en vin med en legendarisk friskhed og finesse.
En utrolig elegant champagne med smuk gylden farve samt unik og charmerende duft med noter af citrus, hvide blomster og roser samt ekstremt fine bobler, som stiger uophørligt op til toppen af glasset.
Det er en yderst sofistikeret champagne med en sensationel frisk, silkeblød og kompleks smag, som munder ud i en lang og intens eftersmag med et strejf af salt, mineralitet og modenhed.
En helt igennem elegant champagne med stor finesse, lækker blødhed samt perfekt balance... Skabt til de ekstraordinære øjeblikke.